Ny - gammel og mislykket

mandag den 10. marts 2008

Der var engang en lille bil. De kaldte den Fiat 500!

Ja det er næsten som en gammel historie... Og igår var jeg ude og se en masse af de gamle versioner og et par stykker af de nye :) Jeg blev noget overrasket over hvor stor den nye Fiat 500 er blevet, i forhold til den gamle. Det ved jeg ikke helt hvad jeg skal synes om. Men okay, idag skal der jo være plads til villa, vovse og 4 børn ;)

Derimod har de været fuldstændig tro mod den charmerende retrostil, som man finder i den gamle. Instrumentbordet skinner dig i møde i samme farver som bilens lak! Skønt!!! :)

Jeg vakler dog stadig imellem ny / gammel.... hvis jeg nu liiiige stod og havde en stak penge jeg ikke vidste hvad jeg skulle bruge til ;) Men det har jeg IKKE.....

En anden ting jeg har haft gang i, er dette maleri. Det driller, som jeg sjældent har været ude for før. Lige meget hvad jeg sætter af strøg, skriger det "Ommer" til mig :( Hvor er det dog hamrende irriterende, når man lige er i malehopla!!

Nu har jeg sat billedet over i et hjørne i stuen og klargjort et nyt blankt lærred. Nu går jeg så og tygger over hvordan jeg lige fixer nogen transparante farver!

Jeg vil lave noget super enkelt !! Men nu må vi se om pensler, maling og jeg, kan gå op i en højere enhed!! :)

God dag til jer alle!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar